Synet ændrer sig

Alderssyn kan opstå fra 40 års-alderen. Synsnedsættelsen ved alderssyn skyldes, at linsen med alderen bliver mere stiv og ikke kan stille skarpt på ting, der er tæt på – man mister gradvist evnen til at zoome, kan man sige. Det kan afhjælpes med læsebriller. Alderssynet tiltager indtil ca. 60 års-alderen, hvor øjet stort set ikke kan tilpasse sig længere.

Det kan føre til, at synet sløres, og man kan opleve dobbeltsyn, som kan afhjælpes med briller eller kontaktlinser. Det kan du få hjælp til hos en optiker. Sløret syn kan opstå pludseligt eller komme snigende, og kan have mange forskellige årsager. Sløret syn kan også skyldes nyopstået sygdom – læs mere om sløret syn her.

Mindre uklarheder i synsfeltet, der flytter sig rundt og ikke forværres, er ganske normalt. Man kalder det for "flyvende myg". Hvis der pludselig sker en ændring, eller det bliver værre, er det vigtigt at reagere. Læs mere om akutte symptomer her.

Med alderen bliver øjets linse mere uklar. Når uklarheden bliver så udtalt, at det nedsætter synet, og der evt. opstår gener med blænding af lyset, kaldes det for grå stær. Læs mere om grå stær og andre øjensygdomme her.

Omkring halvdelen af alle ældre har problemer med hørelsen i større eller mindre grad. Nogle klarer sig godt med et høreapparat, mens det ikke fungerer lige så for andre.

Hørelsen er ekstra vigtig for mennesker, der har et synstab. Det kan for eksempel være for at kunne orientere sig i trafikken eller vide, hvem der er omkring en, ligesom nogle hjælpemidler til mennesker med synstab kræver, at man kan bruge hørelsen.

Hvis man har problemer med hørelsen, er synet til gengæld ekstra vigtigt, for eksempel til at mundaflæse og se mimik, når man kommunikerer med andre.

Hvis man har både et synstab og et høretab, opstår derfor en særlig situation. Syns- og høretabet behøver hver i sær ikke at være særligt stort, før kombinationen af de to sansetab giver problemer i dagligdagen.

Konsekvenserne kan blandt andet være, at personen trækker sig fra sociale sammenkomster, isolerer sig og får sværere ved at kommunikere og færdes på egen hånd. Det kan minde om symptomerne på kognitive sygdomme som for eksempel begyndende demens.

Et høretab hos ældre kommer ofte snigende over flere år, og derfor er risikoen stor for, at det ikke opdages. Derfor er det vigtigt, især som pårørende, at være opmærksom på at en ændring i adfærd hos den ældre kan være tegn på et kombineret sansetab, som ikke er opdaget endnu.

Hvis du mistænker, at du eller din pårørende har både et synstab og et høretab, kan du kontakte CFD's konsulenter.

Læs mere på siden Find fagpersoner.