Forstørrelse

Er det blevet svært at se noderne i sangbogen? Kan du ikke tyde symbolerne på spillekortene? Eller mangler du en lup med lys i til at læse avisen?

Aldersrelaterede øjensygdomme kan medføre tab af synsevnen og dele af centralsynet, som har betydning for din evne til at se detaljer. I praksis betyder det, at dit syn bliver sløret og du kan få brug for ekstra forstørrelse udover briller. Her kan du læse mere om brug af forstørrelse og bl.a. høre synskonsulent Steven Andersen fra Vordingborg Synscentral fortælle om forskellige typer af lupper.