Farvekontraster

Med alderen opleves farver mørkere og kontraster mindre. Derfor er gode kontraster, mellem det der skal ses og omgivelserne, vigtige. Det kan du bl.a. sikre ved at kombinere mørke og lyse farver for at øge kontrasten.

Generelt bør du være opmærksom på farvekontraster i forbindelse med indretningen af dit hjem og ved aktiviteter, der kræver, at du kan se detaljer – fx læsning, computerbrug eller spil. Hvis du fx skal finde en hvid stikkontakt på en hvid væg, flyder tingene let sammen og gør det svært at orientere sig. Belysning kan også være med til at sikre gode kontraster. Her kan du læse om, hvordan du bedst bruger kontraster i hverdagen og høre synskonsulent Steven Andersen fra Vordingborg synscentral fortælle om kontraster.

Læs mere om belysning her.