SynsExpo til Herning

Event

Har du eller din pårørende nedsat syn? Mød synskonsulenter og oplev SynsExpo den 3. og 4. maj på Herning Bibliotek.

Hvad sker der med synet, når man bliver ældre? Og hvad kan man selv gøre for at holde fast i de hobbyer og interesser, man har, selvom synet er nedsat?

SynsExpo er et oplevelsesrum, der er bygget op som et hjem. Her kan du få viden om livet med synsnedsættelse. Du kan prøve forskellige hjælpemidler og få en snak med synskonsulenter fra Center for Kommunikation Herning. Synskonsulenterne kan fortælle om lupper, lamper og indretning af kontorpladsen. 

Oplev SynsExpo på Herning Bibliotek, Østergade 8, 7400 Herning

  • onsdag den 3. maj kl. 10-16
  • Torsdag den 4. maj kl. 11-17

 

Måske lever du ligesom Bent med en synsnedsættelse. Det behøver dog ikke gå ud over livskvaliteten.

Bent er 81 år gammel og fra Ringkøbing. Han er en af de 65-75.000 danskere, der anslås at leve med et synshandicap. Problemerne med Bents syn kom snigende for omkring 15 år siden. 

Læs Bents historie om at leve med nedsat syn her.