Hjemmeplejen besøgte SynsExpo i Næstved

SynsExpo besøgte Næstved Bibliotek den 24., 25. og 26. oktober. I den forbindelse var blandt andet ansatte i hjemmeplejen inviteret til at opleve udstillingen.

I oktober var SynsExpo forbi Næstved Bibliotek. Eventet blev præsenteret i samarbejde med forskningsprojektet Uopdaget Synstab, Øjenafdelingen Sjællands Universitetshospital, Næstved Kommune, Vordingborg Synscentral og IBOS.

I Næstved var ansatte i hjemmeplejen inviteret af projekt Uopdaget Synstab til at opleve udstillingen og høre om, hvordan de som fagpersoner kan hjælpe ældre borgere med synsudfordringer. Her fik personalet også et oplæg af synskonsulententer fra Vordingborg Synscentral.

Her kan du se en kort film om, hvad hjemmeplejen fik ud at besøge SynsExpo

 

Projekt Uopdaget Synstab

I forsknings- og innovationsprojektet ”Uopdaget Synstab” er formålet at identificere borgere over 75 år, der lever med nedsat syn, men som ikke selv opsøger undersøgelse og behandling. Målet er, at flere bevarer synet længere. Tidlig opsporing og behandling af synstab vil sikre ældre større uafhængighed i hverdagen og dermed bidrage til bedre trivsel og livskvalitet.

Projektet vil blandt andet gennem samarbejde med hjemmepleje teste synet hos ældre borgere i eget hjem og gennem samarbejde med en optikerkæde få testet synet hos ældre, der ikke af sig selv opsøger øjenlæge.

Læs mere om projekt "Uopdaget Synstab" ved at trykke her

...