"Det nytter ikke noget, at man sætter sig ned og bliver en sur, gammel mand"

Af Helene Skovmose Bay

Bent Møller Jensen er 81 år gammel og fra Ringkøbing. Han er en af de 65-75.000 danskere, der anslås at leve med et synshandicap. Problemerne med Bents syn kom snigende for omkring 15 år siden.

"Det føltes, som om mine arme langsomt blev for korte, men i mit job havde jeg brug for at læse forskellige ting, så jeg gik til optiker og fik briller."

Når armene begynder at føles for korte, for eksempel når man prøver at læse avis, så skyldes det typisk langsynethed.

"Hvis du er langsynet, har du nemmere ved at se genstande klart på lang afstand. Genstande bliver mere og mere utydelige, jo tættere de kommer på dig." Det forklarer Karin Gøbel Davies, der er synskonsulent hos Center for Kommunikation i Herning.

Center for Kommunikation hjælper mennesker med kommunikationshandicap, herunder synsproblemer og synsfejl.

Jeg kan ikke stille skarpt

I Bents tilfælde udviklede hans synsnedsættelse sig dog yderligere, og det endte med, at øjenlægen konstaterede, at Bent havde øjensygdommen AMD.

AMD er en forkortelse for aldersrelateret makuladegeneration.

"Det er en aldersbetinget lidelse, der rammer et område på nethinden, der hedder makula. Lidt forenklet kan man sige, at når sanseceller inde i makula går til grunde, de er simpelthen slidt op, så kan man ikke længere stille skarpt og se detaljer." Forklarer Karin.

Selvom Bent har AMD, kan han dog stadig orientere sig.

"Jeg kan ikke stille skarpt på noget. Men jeg kan se kontrastfarver, og det betyder, at jeg kan færdes uden problemer. Jeg kan cykle uden problemer og færdes i naturen, fordi den er fuld af kontrastfarver."

Det er dog svært for Bent at læse og skrive, men det kan godt lade sig gøre. Han har valgt et tastatur med farverne gul og sort, og tekster kan han forstørre eller få læst op på sin iPad.

Synet er en mærkelig størrelse

Bent har tidligere dyrket badminton og golf, men det har han måttet opgive. Han kan ikke se fjerbolden, og hullerne på golfbanen er blevet ovale. Det er lidt svært at forstå, hvad Bent kan se, og hvad han ikke kan se. Han beskriver det selv som en slags fantomsmerter.

"Synet er en mærkelig størrelse. Min øverste etage siger mig jo, at jeg godt kan se, og så danner den selv nogen billeder. Det er lidt ligesom, at man kan have fantomsmerter, når man har mistet en arm. Hvis jeg går ned til fjorden, som jeg så tit gør, og så kigger ud over vandet, så ser jeg en masse små øer derude, som ikke eksisterer. Det lyder helt tåbeligt, men sådan er det altså bare."

I dag dyrker Bent nye hobbyer. Han har startet en sangcafe for ældre og arrangerer foredrag om blandt andet motion, sanser og motorik. Og så selvfølgelig om nedsat syn.

Pårørende spiller en stor rolle

Foredragene, Bent arrangerer, er ikke kun målrettet ældre med synsnedsættelse, de er også for pårørende.

"Pårørende spiller en stor rolle. Min kone har spillet en stor rolle. Jeg må jo ikke længere køre bil, og vi har altid været glade for at campere. Det er dejligt, at der er noget, der kan blive ved med at være, som det altid har været."

Bent understreger også, hvor betydningsfuldt det er, at pårørende har forståelse for, hvordan de bedst kommunikerer med ham som en person med nedsat syn. 

"Det nytter ikke noget at sige; prøv at se der. For jeg kan jo ikke se det. Jeg skal have flere detaljer. Min kone kunne for eksempel sige; se, der er en hare ovre ved flagstangen. Så ved jeg, hvor jeg skal kigge hen, og hvad jeg skal kigge efter."

Når Bent køber ind i dag, har han et skilt på, hvor der står, at han har nedsat syn. Så oplever han, at det er nemmere at få hjælp. Han er også åben om problemerne med sit syn blandt andre mennesker, for Bent kan ikke genkende ansigter.

"Jeg kan gå forbi folk på gaden uden at genkende dem. Når vi er ude at gå, min kone og jeg, så spørger jeg hende, hvem var det, der kom der? Eller hvis der er en, der hilser på mig, så spørger jeg; hvem er det nu lige, du er, for jeg kan ikke se dit ansigt."

Selvom Bent godt kan være irriteret på sit dårlige syn, så mener han alligevel, at han har et godt liv.

"Jeg har et godt liv. Jeg har en god kone, der er god til at støtte mig. En gang imellem er det da irriterende, at jeg ikke kan se normalt. Men det er jo en bagatel. Der kunne være mange andre ting galt, der var meget værre."

Få hjælp hos de rette fagpersoner

Hvis man er pårørende til en person med et synshandicap, så kan man starte med at søge viden om synet, foreslår Karin.

"At se dårligt er mange forskellige ting. Det er vigtigt at finde ud af, hvad det præcist er, der er galt, og så kan man derefter finde ud af, hvad man selv kan gøre. Man kan for eksempel sikre sig, at den svagtseende har god belysning og gode kontraster i hjemmet. Der er også nogle øjensygdomme, der kan behandles."

Hvis synet bliver meget dårligt, kan man få bevilget særlige synshjælpemidler. Hjælpemidlerne bevilges gennem kommunen.