”Jeg besluttede mig for, at jeg ville leve livet som jeg altid har gjort”
Sanne har en inflammation i synsnerven. Modsat mange andre øjensygdomme, så kan denne sygdom faktisk godt bedre sig, og Sanne tror da også fuldt og fast på, at hendes syn nok skal blive godt igen. Indtil da, har hun besluttet sig for at leve et liv, der er så tæt som muligt på det liv, hun levede før synsnedsættelsen.
Af Helene Skovmose Bay
I 2021 oplevede Sanne Nielsen, der i dag er 69 år, pludselig, at hun begyndte at få pletter for øjnene. Efter en uge, var hendes verden næsten helt sort. Dengang blev hun målt til at have en synsrest på 5 procent på det ene øje, og 10 procent på det andet.
I dag er Sannes syn blevet bedre, for heldigvis fejlede hun ikke noget af ”alt det grimme”, som hun selv formulerer det, som lægerne ellers undersøgte hende for.
Efter de mange undersøgelser blev konklusionen, at Sanne har en inflammation i synsnerven.
Inflammation i synsnerven
Synsnerven sender visuelle indtryk fra øjet til hjernen. Hvis der går betændelse i synsnerven, så kan den ikke videreformidle det øjet ser, og det resulterer i et pludseligt nedsat syn. Man kender ikke årsagen til synsnervebetændelse, og der er sjældent nogen behandlingsmuligheder. I de fleste tilfælde går inflammationen dog i sig selv, og risikoen for at få permanent nedsat syn er lille, så længe betændelsen ikke gentager sig.
Selvom Sanne netop har oplevet tilbagefald, så er hun stadig optimistisk i forhold til at få synet igen.
Hvis du forestiller dig et chartek, der er ugennemsigtigt, så er det sådan jeg ser. Jeg fornemmer, hvad der er omkring mig, men jeg kan ikke se det tydeligt, eller detaljeret.
”Jeg har besluttet mig for, at selvfølgelig får jeg mit syn igen. Optimismen er i behold selvom der har været noget tilbagegang. Det var selvfølgelig ikke rart, at min verden blev helt grå igen, men jeg vidste jo fra tidligere, at det lysner.”
Sanne beskriver, hvordan hendes syn gik fra næsten helt sort, til at hun kunne se gråtoner. I dag kan hun godt se nogle farver, men synet er stadig sløret.
”Hvis du forestiller dig et chartek, der er ugennemsigtigt, så er det sådan jeg ser. Jeg fornemmer, hvad der er omkring mig, men jeg kan ikke se det tydeligt, eller detaljeret.”
Nu kører Kurt bilen
Sannes tre voksne børn, er flyttet hjemmefra for længe siden, så nu bor hun alene i et hus i Orehoved, på Nordfalster. De fleste ting i hjemmet klarer Sanne selv, men når hun skal ud, er det Sannes partner Kurt, der kører bilen.
”Nogle gange når vi skal ind og besøge børnebørnene og Kurt ikke rigtig gider at køre, så siger jeg; Jamen Kurt skal jeg så køre? Og så griner Kurt og siger, at så foretrækker han nu nok alligevel selv at køre. Det tror jeg, at alle er glade for.”
Kurt og Sanne mødte hinanden i en moden alder, via netdating. Kurt var blevet enkemand, og Sanne var blevet skilt mange år forinden. De har prøvet at bo sammen, men Sanne ville gerne have sit eget, så i stedet for at bo sammen med Kurt, købte hun et hus få minutter fra hans.
”Vi bor altså hver for sig, men Kurt det rare menneske, han kommer og henter mig, om morgenen. Så kører vi over og bader, vi er vinterbadere begge to, vi går tur med hunden, og så spiser vi. Derefter afhænger det lidt af, om Kurt skal noget, eller om jeg skal noget, eller om vi skal noget fælles. Det er den måde vi lever sammen på.”
Sanne og Kurt har mange fælles interesser. Udover at vinterbade, og spille musik, sejler de også havkajak sammen. Det er så heldigt, at Kurts havkajak er gul, for det er en af de farver Sanne bedst kan se. På den måde kan Sanne lettere følge Kurt, når de sejler stille og roligt langs kysten.
Jeg var lidt nervøs først
Parret har også lige været ude og rejse for første gang siden Sanne fik nedsat syn.
Det var Sannes børn, der inviterede dem begge med til Mallorca. Til at starte med var Sanne noget bekymret, men i stedet for at smide håndklædet i ringen, forberedte hun sig grundigt på turen.
Inden vi tog på ferie, sagde jeg til Kurt; Vi skal lige have et ledsagerkursus. Så ringede vi til synscentralen, og så kom vores konsulent, og gav os et kursus. Det var rigtig rart, og det gjorde, at jeg fik helt ro på, i forhold til at tage på ferie.
”Jeg var lidt nervøs først, men jeg fik sådan en gul vest, med synshandicap skiltet på, det ligner en der støvsuger, men så kan folk se, at her kommer der en, der har nogle udfordringer.”
Der blev også bestilt hjælp til at komme gennem lufthavnen, og desuden fik Sanne og Kurt et ledsagerkursus.
”Inden vi tog på ferie, sagde jeg til Kurt; Vi skal lige have et ledsagerkursus. Så ringede vi til synscentralen, og så kom vores konsulent, og gav os et kursus. Det var rigtig rart, og det gjorde, at jeg fik helt ro på, i forhold til at tage på ferie.”
Turen til Mallorca gik godt, faktisk gik den så godt, at Sanne og Kurt allerede har bestilt den næste ferie.
Gør noget som du ikke plejer
Sanne lever altså et liv, hvor hun har valgt at fokusere på det hun kan, i stedet for at fokusere på det hun ikke kan.
”Jeg besluttede mig for, at jeg ville leve livet, som jeg altid har gjort, derfor kaster jeg mig ud i alt.”
Tidligere i år kastede Sanne sig ud i et kursusforløb, hos Synscentralen i Vordingborg, hvor hun deltog som det positive islæt. Sanne synes nemlig ikke, at det der er hændt hende, er forfærdeligt.
”Der er mange andre, der har det meget værre end mig. Den synsnedsættelse jeg har fået, den er jo ikke livstruende.”
Sanne vil gerne give et godt råd med på vejen, til dem, der ligesom hende måtte opleve et synstab.
”Mit råd vil være; lad være med at sætte dig hen i et hjørne. Min identitet er stadig den samme, blot med nye udfordringer, og min synsnedsættelse har medført, at jeg har udviklet mig, og lært en masse nye ting. Kan du ikke gøre det du plejer at gøre, så gør det på en anden måde, eller gør noget som du ikke plejer.”
